De 7 kommaregler på dansk – med eksempler og paragraffer

Hvad er de 7 kommaregler?

De 7 kommaregler er opremsning, to helsætninger, tiltale og udråb, indskud, slutkomma, startkomma og beskrivende relativsætninger. Her er de i kort form – hver regel har sin egen forklaring længere nede.

1. Opremsning: komma mellem leddene, men ikke foran og. Jeg har æbler, pærer og bananer. (RO § 46)
2. To helsætninger: komma før og, eller, men, for og så. Emma cyklede hjem, og Noah gik i skole. (RO § 48)
3. Tiltale, ja, nej og udråb: komma mellem ordet og resten. Ja, det kan jeg. (RO § 47.3)
4. Indskud og forklaringer: komma på begge sider. Danmarks hovedstad, København, ligger på Sjælland. (RO § 47.1–4)
5. Slutkomma: komma efter en ledsætning. Når solen skinner, tager vi på stranden. (RO § 49.1)
6. Startkomma (valgfrit): komma før en ledsætning, hvis du vælger det. Jeg tror(,) at det bliver sol. (RO § 45, § 49–50)
7. Beskrivende relativsætning: altid komma på begge sider. Min mormor, der bor i Skagen, kommer på besøg. (RO § 47.5, § 49.3)

Tallet 7 er en inddeling, ikke en lov. Længere nede kan du se, hvorfor Sprognævnet selv tæller fire eller fem regler. Enkelte særregler – komma i adresser og titler (RO § 46.3–4), forstærkende gentagelse (§ 46.5) og komma ved direkte tale (§ 48.5) – er ikke med her.

Hvad er de 7 kommaregler fra skolen – men-, at- og hv-reglen?

På skolesider som Indidansk står de 7 kommaregler som huskeregler, de fleste bygget op om bestemte ord: men-reglen, der og som-reglen, at-reglen, reglen om indskudt sætning, hv-reglen, småordsreglen og opremsningsreglen. Huskereglerne passer for det meste, men flere af dem siger «altid» eller «ofte», hvor Retskrivningsordbogen siger «valgfrit». Her er hver huskeregel med det, der gælder officielt:

1. Men-reglen – komma før men: fast komma, når men binder to helsætninger. Jeg var træt, men jeg cyklede alligevel. Binder men ikke to sætninger, er kommaet valgfrit: Hun var træt(,) men glad. (RO § 47.6, § 48.1 · regel 2)
2. Der og som-reglen – komma før der og som: fast komma på begge sider, når relativsætningen er beskrivende. Min mormor, der bor i Skagen, kommer på besøg. Er den nødvendig for at vide, hvem man taler om, er kommaet foran valgfrit: Drengen(,) der sidder ved vinduet, hedder Mads. (RO § 47.5, § 49.1 · regel 7)
3. At-reglen – komma før at, men ikke når der står et udsagnsord lige efter at: kommaet foran en at-sætning er et startkomma og derfor valgfrit. Jeg tror(,) at det bliver sol. Foran at + udsagnsord i navnemåde er der normalt intet komma: Jeg nåede at komme. (RO § 45, § 49.1 · komma foran at)
4. Reglen om indskudt sætning – komma før og efter: fast komma på begge sider, når indskuddet kan undværes. Min cykel, som jeg fik af min farmor, er blå. Er indskuddet nødvendigt, er kun kommaet efter fast: Cyklen(,) der står i skuret, har fladt dæk. (RO § 47.5, § 49.1 · indskudte sætninger)
5. Hv-reglen – komma før hvis, hvad, hvem, hvor, hvorfor og hvornår: kommaet foran et hv-ord er som regel et startkomma og derfor valgfrit. Jeg ved ikke(,) hvem der har vundet. Er hv-sætningen en ekstra oplysning, der kan undværes, er kommaet fast: Vi tog til Skagen, hvor min mormor bor. (RO § 47.5, § 50.6 · regel 6)
6. Småordsreglen – komma før fordi, da, så, når og mens: foran fordi, da, når og mens er kommaet normalt et startkomma og derfor valgfrit. Vi går ind(,) fordi det regner. Betyder mens «men derimod», er kommaet fast: Emma elsker fodbold, mens Noah hellere vil tegne. Så er anderledes: Binder det to helsætninger, er kommaet fast. Det regnede, så vi gik ind. (RO § 47.5, § 48.1, § 49.1 · regel 6)
7. Opremsningsreglen – komma mellem leddene, men og i stedet for komma før det sidste: passer. Opremser du hele helsætninger, står der dog også komma før og: Solen skinnede, fuglene sang, og vi var glade. (RO § 46.1, § 48.2 · regel 1)

Huskereglerne passer til at skrive med startkomma. Vælger du at skrive uden, falder kommaet før at, hv-ordene og småordene som regel væk – men ikke før så mellem to helsætninger, ikke før mens i betydningen «men derimod» og ikke foran en ekstra oplysning, der kan undværes (Vi tog til Skagen, hvor min mormor bor). Der og som-reglen gælder så kun for beskrivende relativsætninger. Flere kommaer er slet ikke med på skolens liste, fx komma før og, eller og for mellem to helsætninger (Mor lavede mad, og far dækkede bord, regel 2), komma ved tiltale og udråb (Ja, det kan jeg, regel 3) og slutkommaet efter en ledsætning, der står først i sætningen (At det regner, er ærgerligt, regel 5).

Regel 1: Hvornår sætter man komma i en opremsning?

Man sætter komma mellem leddene i en opremsning, men intet komma før det sidste led, hvis der står og eller eller – for kommaet erstatter et og (RO § 46.1). Til madpakken har jeg rugbrød, ost, agurk og æbler. Det samme gælder to tillægsord, der begge beskriver det samme ord: en kold, våd dag (kold og våd). Kan du ikke sætte og imellem, skal der ikke være komma: en lille fransk by (RO § 46.2). Reglen er den samme med og uden startkomma. Læs mere om komma foran og.

Regel 2: Hvornår sætter man komma mellem to helsætninger?

Man sætter komma før bindeordene og, eller, men, for og så (og før det sjældne thi), når ordet binder to helsætninger sammen – to sætninger, der hver kan stå alene med eget grundled og udsagnsled (RO § 48.1). Emma cyklede hjem, og Noah gik i skole. Kommaet erstatter her et punktum: Emma cyklede hjem. Noah gik i skole. Deler de to udsagnsled ét grundled, som ikke gentages efter og, sættes der ikke komma: Emma cyklede hjem og spiste frokost (RO § 48.6). Kommaet står altid før og – aldrig efter.

Regel 3: Hvornår sætter man komma ved tiltale, ja, nej og udråb?

Man sætter komma mellem det, man siger til en person (tiltale), og resten af sætningen – og efter ja, nej og udråb (RO § 47.3). Kan du hjælpe mig, mor? Ja, det kan jeg. Hov, nu tabte jeg den! Kommaet kan ændre betydningen: Skal vi spise, mor? er et spørgsmål til mor, mens Skal vi spise mor? er et ganske andet spørgsmål – sproget.dk viser det samme med «Tak, mor» og «Tak mor».

Regel 4: Hvornår sætter man komma om et indskud eller en forklaring?

Man sætter komma på begge sider af et indskud, en forklaring eller et navnetillæg (en apposition), når man lige så godt kunne have brugt tankestreger eller parentes (RO § 47.1, 47.2 og 47.4). Danmarks hovedstad, København, ligger på Sjælland. Vi tager til Norge, især Oslo, i sommerferien. Hører ordet tæt sammen med det foran, sættes der ikke komma: Storbyen København er stærkt trafikeret (eksemplet er fra sproget.dk: Der findes mange storbyer, så storbyen og København er ikke det samme).

Regel 5: Hvor sætter man slutkomma efter en ledsætning?

Efter en ledsætning sætter man næsten altid slutkomma – også hvis man ikke sætter startkomma (RO § 49.1). Står ledsætningen først, kommer kommaet, hvor den slutter: Når solen skinner, tager vi på stranden. Står den inde i sætningen, kommer slutkommaet efter den. Med startkomma: Den, der sover, synder ikke. Uden startkomma: Den der sover, synder ikke. Når ledsætningen står først, finder du det rigtige sted med ekko-prøven: Ledsætningen slutter dér, hvor et ekko-ord som så, det eller da kunne stå – Når solen skinner, så tager vi på stranden (sproget.dk om ekko-prøven).

Regel 6: Hvornår sætter man startkomma foran en ledsætning?

Startkomma er valgfrit: Det er dit eget valg, om der skal komma før ledsætninger – bare du vælger det samme i hele teksten (RO § 45 og § 49.1). Med startkomma: Jeg tror, at det bliver sol. Uden startkomma: Jeg tror at det bliver sol. Står ledsætningen først i sætningen, er der ingen forskel, for så er det slutkommaet, der gælder. Kommaet skal ikke altid stå lige foran ledsætningens første ord – Hun gik, uden at nogen så det (med startkomma) har det foran uden. Alle tilfældene står på siden om startkomma.

Regel 7: Hvornår sætter man komma om en beskrivende relativsætning?

En beskrivende relativsætning – en ledsætning med der eller som, som du lige så godt kunne sætte i parentes – får altid komma på begge sider, også selv om du ikke sætter komma foran andre ledsætninger (RO § 47.5 og § 49.3). Min mormor, der bor i Skagen, kommer på besøg. Er relativsætningen derimod nødvendig for at vide, hvem der menes, er kommaet foran valgfrit: Drengen der sidder ved vinduet, hedder Mads (uden komma foran) eller Drengen, der sidder ved vinduet, hedder Mads (med). Sætter du komma foran, kan man ikke se på kommaerne alene, hvilken slags relativsætning det er – så formulér hellere sætningen, så meningen ikke hænger på et komma. Læs mere på siden om komma foran som, der og hvis.

Hvordan sætter man komma om indskudte sætninger?

Man sætter komma før og efter en indskudt sætning – en ledsætning, der står midt i en anden sætning (RO § 47.5 og § 49.1). Kommaerne virker som en parentes: Min cykel, som jeg fik af min farmor, er blå. Kan du undvære den indskudte sætning uden at miste meningen, er kommaerne faste. Skal den bruges for at forstå, hvad der menes, er kommaet før den valgfrit, mens slutkommaet normalt står: Cyklen(,) der står i skuret, har fladt dæk. Det samme gælder korte forklarende tilføjelser (§ 47.4): Vi skal nok nå det, måske allerede i morgen.

Hvorfor adskilles sætninger med kommaer?

Sætninger adskilles med kommaer, så du kan forstå, hvor den ene slutter, og den næste begynder. Kommaet sættes efter sætningens opbygning – ikke bare dér, hvor du ville holde en pause, når du læser højt. Hver sætning har mindst ét udsagnsord, og mange kommaer står netop dér, hvor én sætning slutter, og en anden begynder – derfor hænger reglen sjældent på bestemte ord. Kommaer kan også ændre betydningen: Lad os spise, børn er en opfordring til børnene, mens Lad os spise børn betyder noget helt andet (tiltale, RO § 47.3).

Hvordan ved jeg, hvor kommaer skal stå i min egen sætning?

Find først udsagnsordene og deres grundled, og tjek så sætningen mod reglerne. Har du to helsætninger med hver sit grundled og udsagnsled, bundet af og, eller, men, for eller så, sættes komma foran bindeordet. Står der en opremsning, sættes komma mellem leddene, men ikke foran det sidste og. En indskudt sætning, som kan undværes, får komma på begge sider. Til sidst ser du på ledsætningerne: Efter en ledsætning står der fast slutkomma, medmindre sætningen slutter dér, og foran den sætter du startkomma, hvis du har valgt det. Det valg skal gælde i hele teksten (RO § 45).

Hvilke ord skal man sætte komma før – fx og, at og som?

Der er ikke ét ord, du altid skal sætte komma før – kommaet følger sætningens opbygning, ikke ordet. To ting gælder dog altid: Binder bindeordene og, eller, men, for eller så to helsætninger, står der komma før (RO § 48.1 og § 47.6), og efter en ledsætning står der normalt slutkomma (§ 49.1). Tabellen viser, hvad der gælder for de ord, flest er i tvivl om.

Ord	Komma før ordet?	Eksempel
og, eller	Ja, når ordet binder to helsætninger. Nej i en opremsning og nej, når de to udsagnsled deler ét grundled, som ikke gentages efter og. Mere om og	Det regnede, og vi gik ind. / Vi gik ind og spiste.
men	Ja, altid når det binder to helsætninger. Binder det ikke to helsætninger, er komma valgfrit (RO § 47.6).	Jeg var træt, men jeg cyklede alligevel. / Hun var træt(,) men glad.
for, så	Ja, når de binder to helsætninger (RO § 48.1).	Jeg tog trøje på, for det var koldt.
at	Valgfrit komma, når at indleder en ledsætning. Normalt ikke foran at + udsagnsord i navnemåde – det er ingen ledsætning. Mere om at	Jeg tror(,) at det regner. / Jeg nåede at komme.
som, der	Fast komma om en beskrivende relativsætning. Valgfrit komma foran en nødvendig. Mere om som og der	Min mormor, der bor i Skagen, kommer.
hvis, når, fordi, da, mens	Valgfrit komma, når ledsætningen står sidst. Står den først, kommer kommaet efter ledsætningen.	Vi bliver hjemme(,) hvis det regner. / Hvis det regner, bliver vi hjemme.
hv-ord (hvem, hvad, hvor, hvorfor)	Valgfrit komma foran hv-ordet.	Jeg ved ikke(,) hvem der har vundet.
efter at, uden at, i anledning af at	Med startkomma står kommaet foran forholdsordet, ikke foran at (RO § 50.1).	Hun gik(,) uden at nogen så det.

Tegnet (,) betyder, at kommaet er valgfrit. Ved ledsætninger (at, som/der, hvis, hv-ord, uden at) følger det dit valg af startkomma. Ved men mellem to led, der ikke er helsætninger (Hun var træt(,) men glad), må du selv vælge (RO § 47.6).

Hvilken huskeregel kan jeg bruge, når jeg skal sætte komma?

Huskereglen er at tjekke fire ting, hver gang du skal sætte komma:

1. Sæt komma mellem leddene i en opremsning, men ikke før det sidste og.
2. Sæt komma før bindeordene og, eller, men, for og så mellem to helsætninger.
3. Sæt komma om tiltale, udråb og indskud.
4. Sæt komma efter en ledsætning – og foran den, hvis du har valgt det.

Hvordan er de nye kommaregler?

Kommareglerne er ikke ændret. Det eneste nye er, at Dansk Sprognævn i 5. udgave af Retskrivningsordbogen (2024) har fjernet sin gamle anbefaling om at undlade komma foran ledsætninger – i Nyt fra Sprognævnet 2025/1 står der: «Kommareglerne som sådan er fuldstændig uændrede, og det er altså stadig tilladt at undlade at sætte komma foran ledsætninger.» Gældende udgave er Retskrivningsordbogen 5.1 fra 2025.

• 1996: «Nyt komma» lanceres som et system ved siden af det traditionelle komma (lex.dk: Kommakrigen).
• Juni 2004: De reviderede regler træder i kraft – ét system, hvor det eneste valgfrie er, om man sætter komma foran ledsætninger (lex.dk).
• 2024: 5. udgave af Retskrivningsordbogen fjerner anbefalingen om at undlade komma foran ledsætninger. Valget er stadig frit (sproget.dk).

Det betyder, at ældre sider, der skriver «Sprognævnet anbefaler at undlade startkomma», er forældede: Sprognævnet taler i dag om kommatering med eller uden startkomma. Ifølge § 45 er den afgørende forskel fra det gamle «traditionelt grammatisk komma», at kommaet foran ledsætningen som hovedregel er valgfrit. «Nyt komma» og «grammatisk komma» (fra 1996 kaldt «traditionelt komma») var Sprognævnets egne navne på de to systemer før 2004. I dag svarer de nogenlunde til at skrive uden og med komma foran ledsætninger, men navnene bruges ikke længere. Se hele forklaringen på siden om startkomma.

Hvornår skal der komma foran et navn?

Der skal komma, når du taler til personen, og komma på begge sider, når navnet er en forklaring til ordet foran. Tak, Emma (tiltale, regel 3), men Pippis forfatter, Astrid Lindgren, er født i Sverige (navnetillæg, regel 4). Hører navnet tæt sammen med ordet foran, sættes der ikke komma: Forfatteren Astrid Lindgren er født i Sverige (der findes mange forfattere, så forfatteren og Astrid Lindgren er ikke det samme).

Hvordan finder jeg ud af, om noget er en ledsætning?

Du kan finde en ledsætning med ikke-prøven: Kan du sætte ordet ikke ind mellem grundled og udsagnsled, er det en ledsætning (sproget.dk: ledsætninger).

1. Find sætningens udsagnsled (verbet) og dets grundled (hvem eller hvad der gør noget).
2. Sæt ikke ind mellem de to. Jeg ved, at Emma ikke kommer (med startkomma) – her passer det mellem Emma og kommer, så at Emma ikke kommer er en ledsætning.
3. Passer ikke først efter udsagnsleddet, er det en helsætning: Emma kommer ikke.

Flere hjælpeprøver – bytte-om-prøven og ekko-prøven – står på siden om startkomma.

Hvad er forskellen på en helsætning og en hovedsætning?

Helsætning er sproget.dk’s ord for hele sætningen – det, der kan stå mellem to punktummer – og hovedsætning er et ord, som nogle bruger om det samme. Rummer helsætningen en ledsætning, kalder sproget.dk resten for helsætningsstammen, som nogle også kalder hovedsætningen (sproget.dk om helsætning og ledsætning). Her bruger vi helsætning om hele sætningen og hovedsætning om stammen: I Jeg tror(,) at det bliver sol er Jeg tror hovedsætningen, at det bliver sol ledsætningen, og begge dele er helsætningen. Uden ledsætning er helsætningen kun en hovedsætning – derfor kalder mange to helsætninger bundet af og for to hovedsætninger. Kommareglen gælder dog helsætninger, også når de rummer en ledsætning (RO § 48.1).

Hvilke kommafejl skal man passe på?

Her er fire kommafejl, du skal passe på – hver med den paragraf i Retskrivningsordbogen, der viser det rigtige.

1. Komma efter og i stedet for før: Forkert: Det var koldt og, da det begyndte at regne, gik vi ind. Rigtigt: Det var koldt, og da det begyndte at regne, gik vi ind (§ 49.4).
2. Komma før det sidste og i en opremsning: Forkert: Jeg har æbler, pærer, og bananer. Rigtigt: Jeg har æbler, pærer og bananer (§ 46.1).
3. Glemt slutkomma efter en ledsætning: Forkert: Når solen skinner tager vi på stranden. Rigtigt: Når solen skinner, tager vi på stranden (§ 49.1).
4. Komma kun på den ene side af et indskud: Forkert: Min mormor, der bor i Skagen kommer på besøg. Rigtigt: Min mormor, der bor i Skagen, kommer på besøg (§ 47.5 og § 49.3).

Hvordan kan jeg tjekke for kommaer?

Den hurtigste måde at finde kommafejl er at tage kommatesten her på sitet: Du sætter kommaerne i en række sætninger og får svaret med paragraf i Retskrivningsordbogen – både med og uden startkomma tæller som rigtigt. Sproget.dk linker til fire kommaøvelser, og Edutasias gratis kommakursus, udviklet i samarbejde med Sprognævnet, har video og øvelser (ifølge siden 2–3 timer).

Hvorfor tæller nogle sider 4, 5, 6 eller 7 kommaregler?

Fordi tallet afhænger af, hvor man trækker skillelinjerne – ikke af reglerne selv. Dansk Sprognævn har både en huskeseddel med fire regler og en webside, «Komma – det korte overblik», hvor der står: «der er faktisk kun fem». Andre sider har lister med syv regler, og nogle af dem er bygget op om bestemte ord (men, der, som, at, hv-ord) frem for om sætningens opbygning – se skolens 7 kommaregler. Tabellen viser, hvordan vores syv regler hænger sammen med Sprognævnets.

Vores regel	Sprognævnets huskeseddel (4)	Sprognævnets webside (5)	Retskrivningsordbogen
1. Opremsning	3. Opremsninger	1. Opremsninger	§ 46
2. To helsætninger	2. Helsætninger	3. Helsætninger og sideordnede ledsætninger	§ 48
3. Tiltale, ja, nej og udråb	4. Selvstændige sætningsdele	2. Selvstændige sætningsdele	§ 47.3
4. Indskud og forklaringer	4. Selvstændige sætningsdele	2. Selvstændige sætningsdele	§ 47.1–4
5. Slutkomma	1. Ledsætninger	5. Komma efter ledsætninger	§ 49.1
6. Startkomma (valgfrit)	1. Ledsætninger	4. Komma foran ledsætninger (kan)	§ 45, § 49–50
7. Beskrivende relativsætning	4. Selvstændige sætningsdele	2. Selvstændige sætningsdele	§ 47.5, § 49.3

Hvor kan 5.–9. klasse øve kommaregler med facit?

På Tavletid findes der ti gratis opgavehæfter om komma og tegnsætning til 5., 7., 8. og 9. klasse, alle med facit, der giver reglen ved hver opgave – se alle på emnesiden om komma. Her er de vigtigste pr. klassetrin:

• 5. klasse: Hent 5 ark om komma ved ledsætning, begrundelsen for kommaet og direkte tale – 5. klasse, med facit.
• 7. klasse: Hent 5 ark om komma foran og, opremsning og komma foran men og for – 7. klasse, med facit, og 5 ark om indskud, tiltale og ledsætning først.
• 8. klasse: Hent 5 ark om ledsætningskomma med startkomma – 8. klasse, med facit og de samme sætninger uden startkomma.
• 9. klasse: Hent 5 ark med kommatest i prøveform – 9. klasse, med facit.

Hvor står kommareglerne officielt?

Kommareglerne er fastsat af Dansk Sprognævn og står i Retskrivningsordbogen § 45–51. Slå selv efter:

• Retskrivningsreglerne § 45–51 om komma.
• Komma – det korte overblik og kommaøvelser hos Sprognævnet.
• Komma på sproget.dk med kommagrammatik.
• Edutasias gratis kommakursus, udviklet i samarbejde med Sprognævnet.

Sidst tjekket mod Retskrivningsordbogen 5.1 (2025), Sprognævnet og sproget.dk: 16. oktober 2026. Skrevet af Laust Kehlet.